Hvad skal en videopakke inkludere?
Der findes ligeså mange muligheder og valg til jeres videopakke, som til fotograferingspakken. For at I kan få jer et overblik og værktøj til selv at vurdere, hvad der bedst vil dække jeres behov og ønsker, har vi derfor lavet en liste over tidligere erfaringer med hvad der virker, og hvad der ikke gør.
Grubler I stadig over hvorvidt I skal hyre en videograf til jeres bryllup? Vi er ikke i tvivl, gør det! Det er et valg I helt sikkert ikke kommer til at fortryde. Selvfølgelig bliver jeres billeder fantastiske, men I kommer ikke til at kunne høre optagelserne af jeres bryllupsløfter, gæsternes lykønskninger, forældrenes reaktioner og vennernes glæde. Det er alle sammen minder I kan vise jeres børn en dag.
Nedeunder har vi samlet nogle gode råd som I skal være opmærksom på, når I er på jagt efter den perfekte videopakke til jeres store dag.
Inkluder ikke en montage
Det er selvfølgelig underholdende at kigge på babybilleder, men det er altså ikke nødvendigt med billeder af jer to i bleer, som intro til jeres bryllupsvideo. Jeres venner vil alligevel miste interessen efter få minutter, så ikke spild den tid med babybilleder. Gå med det samme igang med det der tæller, bryllupsdagen! Hvis I har investeret i en videograf til et heldagsbryllup, så har I masser af materiale til at udfylde en video på 20-30 min. Derfor, brug jeres penge og jeres videografs tid, på en flot video, som ingen af jeres gæster eller venner har noget imod at se.
Inkluder en digital fil
Selvom stadig mange brudepar spørger efter en DVD med videoen af jeres bryllup, så er det helt klart en kæmpe fordel at få videoen leveret som en digital fil, enten via wetransfer.com eller ved brug af en simpel USB. På den måde er det meget nemmere at uploade videoen til nettet og dele den med familie og venner.
Inkluder ceremonien
I skal helt sikkert have materiale af hele ceremonien, fra start til slut, og specielt de vigtige øjeblikke såsom jeres ''Ja'', jeres latter og tårer. Hvis jeres ceremonien skal afholdes i en kirke, så er det vigtigt at I får tilladelse til at filme på forhånd. Vi har før oplevet at kirken ikke havde været underrettet før tid, hvilket har resulteret i at videografen måtte vente udenfor med sit udstyr. Det gavner ingen. Det er derfor vigtigt at I ikke går på kompromis med jeres ceremoni, så I kan få mere materiale af receptionen, hvis I har bestilt en 4-timers pakke f.eks. Ceremonien er hvad det hele handler om. Det er også vigtigt at I planlægger god tid til skydning af gæsternes ankomst til ceremonien. Det er en af de øjeblikke som man ikke lige tænker over, men som er underholdende at se ude i fremtiden.
Inkluder ikke gæsteinterviews
Gæster plejer som regel at sige de samme ting i videoer, de samme lykønskninger, bare fra forskellige tunger. Hvor ofte vil gæster sige andet, udover ''Tillykke, I ser så smukke ud! Alt held og lykke i jeres fremtidige liv sammen''? yderst sjældent. Det kan desuden også være irriterende for enkelte gæster at blive forstyrret under maden, eller under dans for at give et par ord på vejen. Hvis I stadig ønsker lykønskninger fra gæsterne, og ønsker dem inkluderet i videoen, så kan det være en god ide at lave en video-booth. En video-booth er et lille lukket område, hvor gæsterne kan indtale beskeder, optagelser og lykønskninger, som videografen så senere hen kan inkludere i videoen. Gæster skal ikke presses til at tale, men selv ønske det, og med en video-booth er det muligt.
Inkluder receptionen
Alle jeres yndlingsmennesker kommer til at være samlet til én stor fest, til ære for jer. Og så meget I ønsker at være en del af alles øjeblikke, så bliver dette desværre ikke fysisk muligt. En videograf er i stand til at fange øjeblikke, som I ikke selv er i stand til at opleve personligt. Når I bliver hevet rundt i forskellige retninger, og tro os, det bliver I, så kan I nemt gå glip af de små øjeblikke som går dagen og gæsternes oplevelse hel. Uden en videograf, vil disse øjeblikke ikke kunne beundres af jer frem i tiden.
Inkluder højdepunkterne
Det er denne udgave af videoen, som I kan vise til de knap så tålmodige venner og familiemedlemmer. Dem som allerede én gang har sat igennem brudens lillebrors 45 minutter lange klaveropvisning. Det er b.la. derfor at de fleste brudepar vælger at inkluder en video på, 5-10 minutter, som viser alle dagens højdepunkter. Disse videoer er meget mere seervenlige, for lad os være ærlige. Hvor mange gange vil I sidde og gennemse flere timer af materiale fra jeres bryllupsdag? Selvom I ønsker den lange version med 5-6 timers materiale, så kan klart anbefales at man inkluder en kortere video med højdepunkterne.